Latterlig morgen!

Tirsdag morgen! Ikke lige i dag er jeg særlig glad for det er tirsdag. Tror måske jeg fik det forkerte ben ud af sengen, det bare en være møg dag. Ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre af mig selv, alt går bare galt i dag. Kommer for sent i skole, vælter på trappen i min opgang, er ved at blive kørt ned, også fordi man er et af de mennesker som stopper op for at hjælpe en der er falden på sin cykel så bliver man bare råbt af og beskyldt for at vil stjæle hendes taske fordi man lige tager den for at aflever den til hende igen.  Folk er bare ikke taknemlige i dag, og de sætter ikke pris på at man gerne vil hjælpe eller nogen gør ikke. For man skal jo ikke sætte alle i et dårligt lys, jeg hjælper gerne men mest os fordi jeg forventer at hvis jeg kommer ud for noget linene så ville jeg da gerne have den hjælp og ikke bare ha at folk står og kigger eller bare går forbi. Der ikke noget være end de folk der bare stopper op for at kigge, man føler sig bare så ydmyget. Eller det føler jeg mig i værtfald. Men folk gør det enlig ikke for at være onde og for at ydmyge nogen, de gør det kun fordi at de er nysgerrige og de kan ikke rigtig holde sig fra lysten til at se hvad der sker og forgår. Jeg havde overvejet da jeg så på uret, og jeg var forsinket alligevel om jeg ikke bare sku vende om. Tage hjem i min seng igen, men jeg må hellere tage mig sammen og bare gå i skole. For det kan jo være at min dag bliver lidt beder, selv om at jeg ikke tror det.